Om os - NP Vin

Om os

Om os

Om os

NP Vin – Vin Du Coeur blev stiftet i sommeren 2015 af Nicolas og Peter med en simpel vision – at importere kvalitetsvine til priser, hvor alle kan være med!

Med kvalitetsvine mener vi smagfulde og fejlfri vine med spændende finesser, som kommer fra mindre eller mellemstore vinhuse i Europa. Passionen og kærligheden til vindyrkning skal være vinhusets drivkraft!

Vineventyret startede i Alsace, hvor der skulle smages 150-200 forskellige vine på 2 dage. Prøverne blev taget med hjem til Kolding, hvor netværket blev inviteret til en vinsmagning. Her var det tydeligt, at vinene fra Jean Remy Waller havde en sådan stor kvalitet, at første vinhus var hjemme. Siden er der kommet yderligere 7 vingårde fra Frankrig, Italien og Tyskland til.

Nicolas, som er født i Frankrig er vokset op med interessen og kærligheden til vin. Hans grundlæggende tankegang er, at finde gode vine til lave priser. Samtidig går han meget op i, hvilken mad der passer til en vin, og giver gerne gode råd hertil.

Peter har haft Frankrig som sit andet hjemland, og interessen for mad og vin har ligeledes fulgt ham det meste af livet. Han er bla. fransklærer, og har besøgt mange vingårde, hvor bla. det franske sprog er blevet brugt flittigt! Han har derfor en meget stor viden omkring vindyrkning, vinens egenskaber og historiske fakta fra diverse vinområder og vingårde.

I Januar 2018 valgte Peter udelukkende, at fokusere på vinsmagningerne, hvorfor Nicolas den dag i dag kører virksomheden videre på de værdier, som startede NP Vin – Vin Du Coeur startede i 2015. Peter er stadig et stort aktiv og afholder sammen med Nicolas de fleste af vinsmagningerne.

Vin Du Coeur er fransk og betyder ”Vin med hjertet”. De 3 ord fortæller rigtig godt, hvad kunderne kan forvente at opleve, når de handler med os. Ganske enkelt! Vi gør det fordi vi elsker at smage og fortælle om spændende og anderledes vine.

Scroll to Top

Er du over 18?

Køb og handel med alkohol på denne shop, kræver at du er over 18 år.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.